Oprettet. d. 27. August 2014 / Opdateret: 18. December 2014 12:09
Hvis du sidder og tænker på, om der mon er en hundeskov i nærheden af dig. Så find ud af det her.
I de offentlige statsskove er der mere end 150 hundeskove, og her må du lade din hund være løs. Men selv om det er en hundeskov, skal du naturligvis have fuld kontrol over din hund.
Hundeskovene er ofte mindre, indhegnede skovområder. Som regel ligger de ved tæt bebyggede boligområder, hvor det ellers kan være svært at finde et velegnet sted at slippe hunden løs.
På hundeskove.dk kan du få en fuld oversigt over alle hundeskove i Danmark via en smart App til iPhone eller Android. Derved kan du altid hurtig, og nemt finde en hundeskov tæt på dig. Et besøg i en hundeskov giver dig og din hund en positiv oplevelse, og din hund vil ELSKE det.
I hundeskoven kan din hund få brændt en masse energi af og møde andre spændende hundevenner. Det er meget vigtigt at din hund får tilstrækkeligt med motion for at hunden er afbalanceret og sund.En hundeskov er også en rigtig god måde at få socialiseret hvalpen eller en ung-hund.