Neutralisering af katten

Oprettet. d. 27. August 2014 / Opdateret: 18. December 2014 09:34

Det er vigtigt at du får din kat/katte neutraliseret så vi undgår alle de killinger der bliver født, som ikke mange vil have.

Indekatte kan nemt smutte ud i et ubevogtet øjeblik og alle ude/indkatte kan på et øjeblik blive gravide.  Det er et hurtig og nemt indgreb, det koster noget, men det koster også at have dyr og det er også dyrt at få killinger...


Fordele ved neutralisering
  • Katten lever længere: Studier viser, at neutraliserede katte generelt kan lægge et par år til den forventede levealder.
  • Katten formerer sig ikke: Der er alt for mange katte i Danmark, og en neutraliseret kat bidrager ikke til overproduktionen.
  • Katten er lettere at leve sammen med: Neutraliserede katte strinter ikke med ildelugtende urin for at markere deres territorium, og de larmer ikke, når de er i løbetid eller vil ud for at parre sig.
  • Katten bliver mere kælen: Vores erfaring viser, at mange katte knytter sig stærkere til ejeren, når de bliver neutraliseret.
  • Katten får ikke FIV (katte-aids): Neutraliserede katte får sjældent FIV, da de ikke parrer sig eller slås så hyppigt som fertile katte.
  • Katten strejfer ikke: Neutraliserede katte har mindre territorier end fertile katte og forvilder sig sjældnere væk.
  • Katten kan bedre med andre dyr: Det er meget lettere at sætte to neutraliserede katte sammen, end hvis den ene eller begge er fertile.
  • Kattens risiko for cancer falder: Visse cancerformer ses sjældnere eller aldrig hos neutraliserede katte.

Annonce